TERESA og Transportøkonomiske Enhedspriser
Transportministeriets samfundsøkonomiske manual for transportområdet er samlet i en brugervenlig regnearksmodel – TERESA (Transportministeriets Regnearksmodel for Samfundsøkonomisk Analyse for transportområdet)
TERESA
Modellen gør det enklere at gennemføre korrekte samfundsøkonomiske vurderinger af transportprojekter. Samtidig er det fra og med september 2006 obligatorisk at gennemføre samfundsøkonomiske vurderinger med TERESA for ministeriets projekter inden for transport.
I forlængelse af regnearksmodellen udgives Transportøkonomiske Enhedspriser, der specificerer en lang række forudsætninger og priser til brug i den samfundsøkonomiske vurdering. Transportøkonomiske Enhedspriser omfatter forudsætninger om økonomi, brændstof og infrastruktur samt priser for tidsbesparelser, kørselsomkostninger, operatøromkostninger og eksterne omkostninger.
Titel
TERESA (Transportministeriets Regnearksmodel for Samfundsøkonomisk Analyse) for transportområdet
Bygget af
Version 1.0 2006: COWI, Transport- og Energiministeriet samt DTF
Revideret af
Version 6.1 2024: Incentive og DTU Transport
Ejere
Transport- og Bygningsministeriet
Dokumentation
TERESA er opbygget som et selvforklarende regneark. Dokumentationen fra tabellen nedenfor er derfor udelukkende ment som en mere grundig metodegennemgang for dem, der måtte ønske det. Dokumentationen er ikke en forudsætning for at kunne anvende regnearket. Bemærk at "Faktasideskabelon.dotx" skal ligge i samme folder som TERESA-arket.
Download dokumentation til TERESA |
TERESA 6.1 |
Faktasideskabelon |
TERESA dokumentation 2006 |
Opdateringsnotat 2010 |
Opdateringsnotat 2013 |
Opdateringsnotat 2015 |
Opdateringsnotat 2019 |
Opdateringsnotat 2021 |
Transportøkonomiske Enhedspriser
I de Transportøkonomiske Enhedspriser er der samlet en lang række forudsætninger til brug for samfundsøkonomiske analyser på bane- og vejområdet. Enhedspriserne er samlet i et regneark og kan bruges selvstændigt, men det er bygget til at kunne bruges sammen med Teresa.
Enhedspriserne stilles til rådighed af Transportministeriets departement i samarbejde med Vejdirektoratet, Trafikstyrelsen og Banedanmark. Enhedspriserne vedligeholdes og opdateres af DTU efter aftale med Transportministeriet. Opdateringerne sker typisk hvert andet år og omfatter nye tal for den forventede udvikling i priser, BNP, befolkning og brændstofpriser. Derudover er der som regel revisioner af en eller flere af forudsætningerne om værdi af rejsetid, kørselsomkostninger, infrastrukturomkostninger og eksterne omkostninger. Hyppigere opdateringer kan ske, når større ændringer, som fx en udmelding om en ny kalkulationsrente fra Finansministeriet, presser sig på. Af hensyn til mulighederne for at sammenligne rentabiliteten i forskellige infrastrukturprojekter tilstræbes det dog at undgå hyppige opdateringer. Brugerne opfordres til at angive versionsnummeret på enhedspriserne, når analyser præsenteres, så det er klart, hvilke projekter, der umiddelbart kan sammenlignes. Ved opdateringer af enhedspriserne vil også Teresa blive justeret, så der sikres konsistens. Enhedspriserne er bygget op, så de kan angives for et givent brugerspecificeret år og i et givent prisniveau.
Den aktuelle version af enhedspriserne (vers. 2.1) er opdateret i oktober 2024.
Der er generelt tale om en lang række mindre opdateringer, og de omfatter:
- Enhedspriserne præsenteres nu for 2024 i 2024-priser.
- Enhedspriserne er forlænget, så de nu løber til år 2100.
- De marginale eksterne omkostninger for uheld og trængsel på vej er revideret. Trængselsomkostningerne dækker nu det gennemsnitlige trafikarbejde for hele året (mod før kun hverdage). Endvidere er krydsforsinkelser nu inkluderet, og omkostningerne afspejler nu en forventet vækst i trængslen i fremtiden. Uheldsomkostningerne er sænket markant primært på grund af en stor sænkning i risikoen for personskader i trafikken, men også på grund af metode-ændringer.
- Der er nye fremskrivninger af BNP, befolkning, inflation samt nye og højere priser på CO2-udledning.
- Faktoren for arbejdsudbudsforvridningen er sænket fra 10% til 0% i overensstemmelse med Finansministeriets nye vejledning, men arbejdsudbudsgevinsten ved pendling og erhvervskørsel er bibeholdt på 10%.
- Drivmiddelpriserne, drivmiddelfordelingen, brændstofeffektiviteten, iblandingsprocenterne for biobrændstoffer samt antagelsen om opladningshybriders elandel er opdateret på basis af Klimafremskrivning 2024 og den politiske aftale fra 15. april 2024 om forøgelse af dieselafgiften og konsekvensændringerne for udligningsafgiften og vejafgiften for lastbiler
- Der er taget højde for ændringerne i afgiftssatserne for el til elbiler.
- Vejafgiften for lastbiler, der træder i kraft i 2025, er nu indlagt i kørselsomkostningerne, og Eurovignetten er samtidigt nulstillet. Den oprindelig afgiftssats er reduceret 2025-2028 jf. den politiske aftale fra 15. april 2024.
- Kørselsomkostningerne for varebiler er rettet lidt: omkostningerne til reparation og vedligeholdelse er nu væsentligt mindre end før for el-varebiler, mens de er hævet for dieselvarebiler.
- Omkostningerne til udskiftning af batterier til elbiler er fjernet, da det nu antages, at batteriet holder i hele bilens levetid.
- Sænkningen af bundfradraget for nul-emissionspersonbiler i 2024-2025 fra FL24 er indlagt.
- Brotaksterne og infrastrukturafgifterne opdateret.
- Omkostningerne for operatører af busser er opdateret.
- De marginale eksterne omkostninger omfatter nu også elbusser.
- Elandelen for cykler er hævet til 17%, og merrisikoen for elcykler er sænket lidt.
- Der er sket en mindre rettelse i trafikarbejdets fordeling land/by for sololastbiler.
Kørselsomkostningerne for biler, emissionsfaktorerne, trængselsomkostningerne og de eksterne omkostningerne for cykling er mere detaljeret beskrevet i særskilte regneark og opdateringsnotater, som kan findes nedenfor. Brændstofomkostningerne i det detaljerede regneark med kørselsomkostninger anvendes ikke i TE, hvor de er erstattet af mere aktuelle skøn.
Det er muligt at modtage en meddelelse, når enhedspriserne eller Teresa opdateres. Send navn, organisation og e-mailadresse til samfundsoekonomi@transport.dtu.dk for at komme på mail-listen.
Samfundsøkonomiske notater
Disse notater er korte selvstændige notater, som giver en teoretisk og teknisk beskrivelse og diskussion af udvalgte emner, der indgår i samfundsøkonomisk vurdering af transportprojekter. Notaterne er et supplement til Transport- og Bygningsministeriets ”Manual for samfundsøkonomisk analyse på transportområdet”, og er henvendt til dem, der ønsker en mere detaljeret beskrivelse af emnerne. Notaterne er udarbejdet af DTU Transport i nær dialog med Transport- og Bygningsministeriets projektgruppe.
Alternative finansieringsformer Notatet gennemgår hvordan forskellige finansieringsformer skal behandles i den samfundsøkonomiske analyse. Notatet behandler projekter uden brugerbetaling finansieret via skattefinansiering eller leasing, og projekter med brugerbetaling enten som statsejede selskaber eller OPP.
Arbejdsudbudseffekter på transportområdet opstår, når projektet og/eller dets finansiering påvirker udbuddet af arbejdskraft. I dette notat beskrives baggrunden for arbejdsudbudseffekterne og hvordan de behandles i den samfundsøkonomiske analyse.
Brugergevinster Notatet gennemgår hvad begrebet er udtryk for, hvad de indeholder, og hvordan brugergevinster opgøres i et typisk transportprojekt, hvor transportomkostninger ændres, og hvor brugernes rejseadfærd potentielt også ændres.
Nettoafgiftsfaktoren (NAF) er en måde at angive hvor stor en del af danskernes private forbrug, der udgøres af indirekte skatter og afgifter. Notatet beskriver, hvordan nettoafgiftsfaktoren på transportområdet anvendes til omregning mellem faktorpriser og markedspriser samt til beregning af tilbageløbet af ændringer i forbrugerne disponible indkomst, typisk som følge af en ændret beskatning eller afgiftsomlægning.