Bruger du jævnligt offentlige transportmidler, har du sikkert deltaget i undersøgelser med fokus på din tilfredshed med tog, busser eller metro. Den slags analyser er vigtige for at kunne optimere det enkelte rejsemiddel.
Det er dog ofte helt andre faktorer og dele af rejsen, der afgør, om man benytter offentlig transport eller ej. Kun ca. 60 % af rejsen foregår i selve transportmidlet. Resten af tiden bruger man enten på at komme til og fra eller skifte undervejs. Derfor er fokus på oplevelsen af hele rejsen fra dør til dør relevant.
Den viden er nu indsamlet gennem en ny undersøgelse blandt 4.000 rejsende, en analyse af alle 140 stationer i hovedstadsområdet og inddragelse af data fra de sidste års store transportvaneundersøgelser med 10.000 deltagere årligt. Undersøgelserne indgår som led i projektet EASIER, der er ledet af DTU og har til formål at skabe viden om, hvordan offentlig bæredygtig transport kan forbedres.
Tryghed på stationen og undervejs
Et af de vigtigste forhold for passagererne i den offentlige transport er tryghed.
”Det er helt afgørende, at man ikke føler sig utryg, når man ankommer til en station eller skal skifte transportmiddel undervejs. Her er det først og fremmest belysning, der er afgørende – særligt i et mørkt land som Danmark. Tunneller, dele af perronen eller stoppestedet, der ikke er oplyst eller som man ikke kan få overblik over, giver en utryg og ubehagelig følelse,” fortæller ph.d.-studerende Gülin Göksu Basaran, der har stået for de nye undersøgelser samt modellering og analyse af resultaterne.
”Tryghed er vigtig på hele rejsen. Det hjælper ikke, at man er tilfreds med stationen ved rejsens start, det skal også føles sikkert, hvor man ankommer eller skal skifte undervejs. Ellers daler ens tilfredshed, og man begynder at kigge sig om efter alternative transportformer,” forklarer Gülin Göksu Basaran.
Sammenhæng til byen og oplevelse af kortere tid
En anden væsentlig faktor er passagernes oplevelse af arealet omkring stationerne og sammenhængen med byområdet. På mange stationer skal man først passere en ofte øde parkeringsplads for at komme frem til selve byen.
”Det skaber utryghed, specielt i aften og nattetimer. Passagererne foretrækker i stedet liv i form af cafeer, butikker, boliger eller grønne områder. Langt hovedparten af de rejsende, omkring 95 %, ankommer gående eller cyklende til den offentlige transport. Kun en ganske lille del kører i bil, så derfor kan pladsen omkring stationen udnyttes bedre,” siger Jesper Bláfoss Ingvardson, lektor på DTU, der har haft det overordnede ansvar for at gennemføre de nye passagerundersøgelser.
Også vejen til stationen eller stoppestedet har betydning. Der er stor forskel på, om man færdes på en stærkt trafikeret vej eller på en mindre vej, måske endda på en sti gennem et grønt område eller en vej med butikker og cafeer med liv.
”Man er simpelt hen indstillet på at gå længere, hvis man føler sig tryg og har en rar oplevelse undervejs. Tiden opleves kortere, og chancen for at man tager den offentlige transport bliver dermed større,” forklarer Jesper Bláfoss Ingvardson.
”Det betyder, at byplanlæggere har en vigtig rolle at spille i forhold til at sikre passagergrundlaget, som vi nu har fået klarlagt yderligere.”
Nye metrostationer anvender projektets resultater
Metroselskabet har som trafikselskab valgt at deltage som partner i projektet EASIER. Partnerskabet har betydet, at Gülin Göksu Başaran har arbejdet både hos DTU og Metroselskabet.
Det samarbejde har været meget tilfredsstillende, siger Morten Nørgaard Olesen, Projektleder og Fagleder for trafikanalyser i Metroselskabet.
"Undervejs har resultaterne været en øjenåbner for, at vi fremover har brug for et endnu tættere samarbejde med de øvrige bygherrer og myndigheder, der har indflydelse på det område, hvor nye metrostationer anlægges. I vores tilfælde er det primært By og Havn og Københavns Kommune. Det er ikke nok kun at koncentrere sig om vores egen matrikel, kun gennem et større samarbejde med de øvrige aktører kan vi sikre passagererne gode og trygge adgangsveje til stationen,” fortæller han.
Efterhånden som analyseresultaterne er tikket ind, er Gülin Göksu Basaran inddraget i flere opgaver hos Metroselskabet. Hun har bl.a. deltaget i en arbejdsgruppe om stationsdesign for den fremtidige metrolinje, M5, som bl.a. skal give forbindelse til Lynetteholmen. Her bidrager hun med sin viden om resultaterne fra undersøgelsen af passagernes præferencer, deres oplevelse af tryghed og dermed tilfredshed og incitament til at tage metroen. Resultater, som måske ikke alle er så overraskende, men ikke tidligere har været dokumenteret.
”Derudover har Gülin Göksu Basaran bidraget med input til et innovationsstudie i udformning af god cykelparkering ved metrostationer på baggrund af evidens fra hendes forskning. På en del metrostationer er cykelparkering hidtil sket i et kælderrum, der har været afkoblet fra den øvrige station, og som kun få passagerer har anvendt. Vi ved nu, at en cykelparkering skal være helt tæt på metroen, da en afsides placering ikke opleves som tryg. Derudover skal der være god belysning og frit udsyn, så man kan se omgivelserne og ikke oplever skumle kroge eller hjørner. Det gælder i øvrigt alle adgangsveje til metroen, tunneller, smalle stier osv.,” siger Morten Nørgaard Olesen.
Forskningsresultater er væsentlige
En anden af projektets samarbejdspartnere, Region Hovedstaden, fremhæver også vigtigheden af, at EASIER har frembragt ny viden baseret på forskning.
”Vi har været involveret i arbejdet med at udvikle en matematisk model, som ved hjælp af AI lynhurtigt kan beregne fordele og ulemper i forbindelse med linjeføring af ny offentlig transport. Det er sket i forbindelse med forarbejdet til en fremtidig BRT-linje, der skal køre langs Ring 4. BRT står for Bus Rapid Transit. Det er en buslinje, der bliver prioriteret i trafikken – med sin egen kørebane og ved at få fortrinsret ved lyskryds. Den er dermed ikke helt billig at anlægge,” fortæller chefkonsulent Marie Ridley Pryn fra Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden.
I planlægningen af en sådan rute er der uendelig mange ting at tage højde for, der kan påvirke det overordnede mål - en hurtig transportform med et højt passagertal.
”Det er derfor værdifuldt at kunne underbygge valg om linjeføringen, for eksempel om den skal gå forbi en stor arbejdsplads eller et eksisterende trafikknudepunkt, med data, der kan vise, hvilken betydning det har for antallet af passagerer. Det giver et helt andet fagligt grundlag for at kunne træffe beslutningerne,” siger Marie Ridley Pryn.
Lektor Evelien van der Hurk fra DTU har stået i spidsen for den arbejdsgruppe, der har udviklet den matematiske model. Hun forventer, at modellen også vil kunne anvendes i forbindelse med offentlig transport andre steder, for eksempel når en togstrækning skal erstattes af bustransport.
Evelien van der Hurk har sammen med DTU-professor Otto Anker Nielsen stået for ledelsen af hele EASIER projektet.
Resultater og værktøjer fra EASIER bliver præsenteret i foråret 2024. Herefter kan transportaktører og myndigheder frit anvende dem i tilrettelæggelsen af fremtidig offentlig transport.
