ERC-bevillinger
Det Europæiske Forskningsråd blev dannet af EU i 2007 og er den førende europæiske finansieringsorganisation for banebrydende forskning. Hvert år uddeler ERC forskningsmidler til de absolut bedste, kreative forskere, der har base i Europa - uden skelen til nationalitet og alder.
ERC har fire overordnede bevillinger: Starting Grant, Consolidator Grant, Advanced Grant og Synergy Grant. Advanced Grant-bevillingen tildeles aktive forskere, der har bidraget med markante forskningsbedrifter i de sidste 10 år, og som har brug for finansiering til at gennemføre banebrydende projekter med høj risiko.
Læs mere på ERC’s hjemmeside.